SoulFlow

SoulFlow er en blid og oplevelses orienteret metode til bevidstgørelse af de energier du indeholder, – dit potentiale – der vil gøre dig til kaptajn i dit eget liv.

Psykologi

Nogle gange er vi ikke så gode til at udnytte hele vores potentiale. Det kan være gamle mønstre fra barndommen, som ikke er hensigtsmæssige at bruge mere, da tiden var en anden og vi nu er blevet voksne. Det kan være tillærte vaner fra den omgangskreds vi færdes i da vi var teenagere, og det kan også være opdragelsen fra far og mor og andre autoriteter, der har præget vores opvækst.

Bevidstgørelse

Det handler om at blive bevidst om sine mønstre, om hvordan og hvorfor det opleves sådan. Derved bliver det lettere at ændre på. Det kan være følelser eller indre dialoger, der kan foregå, hvor ofte modsat rettede energier eller delpersonligheder diskuterer om hvilken vej vi skal gå. Det kan resultere i, at vi slet ikke kommer nogen vegne, men derimod måske oplever frustration og vrede.

Metoden

I SoulFlow metoden handler det om accept og kærlighed af alt hvad du indeholder. Gennem dialogen kan du opleve og blive mere bevidst om den bagvedliggende strategi delpersonligheden anvender.

Delpersonligheder er ressourcer, der er skabt på et bestem tidspunkt, hvor der var behov for deres kvaliteter. De kan være tabt i en tidslomme, og vil gerne elskes frem til nutiden. Det gør vi i et accepterende rum fyldt med kærlighed – hvis delpersonligheden er parat til det. Det handler altid om:

samarbejde, accept og kærlighed!